Gavebudget - sådan planlægger du gaverne uden at sprænge budgettet

De fleste ved nogenlunde, hvad de vil give. Færre ved, hvad det hele koster tilsammen, før kontoudtoget i januar fortæller det. Et gavebudget vender rækkefølgen om: Du bestemmer først, hvor mange penge der er til gaver, og fordeler dem derefter på de mennesker og traditioner, der skal have del i dem. Julen er det oplagte eksempel, men metoden virker lige så godt til fødselsdage, konfirmationer og bryllupper.

Denne guide handler om pengeplanen. Leder du efter selve gaveideerne, finder du dem i vores guide til gaveideer på budget.

Hvorfor du skal starte med det samlede beløb

Gaverne er den største post i julens økonomi. I Nordeas årlige måling af danskernes julebudget står gaverne for omkring to tredjedele af det, danskerne regner med at bruge på julen, mens mad, pynt, julefrokoster og tøj deler resten. I de seneste målinger har det ligget på omkring 3.700 kr. til gaver pr. person, men tallet svinger fra år til år og siger mest noget om størrelsesordenen.

Alligevel er det kun omkring hver femte dansker, der sætter et loft over juleforbruget. Resten køber gave for gave og lægger først sammen bagefter. Det er her, budgettet skrider, for hver enkelt gave virker rimelig, mens summen ikke gør.

At det betyder noget, kan man se på bekymringen. En måling fra Danske Bank og YouGov viste, at kun omkring hver tredje dansker holdt jul uden at bekymre sig om økonomien, og bekymringen var størst blandt dem under 40 år og i husstande med lavere indkomst. Blandt dem, der skar ned, valgte næsten tre ud af fire at skære i gaverne. Et budget lagt i god tid gør det muligt at prioritere i stedet for at skære i sidste øjeblik.

Sådan lægger du gavebudgettet i fire trin

Et brugbart gavebudget kræver ikke et avanceret regneark. Det kræver, at du tager stilling i den rigtige rækkefølge, og de fire trin herunder fører dig fra det samlede beløb til et konkret tal pr. gave.

Trin 1: Find det beløb, du har råd til

Start med økonomien, ikke med ønskesedlerne. Se på, hvad du kan undvære fra opsparingen og de kommende måneders overskud, uden at det går ud over faste udgifter som husleje og regninger i januar. Det beløb er dit gaveloft, og det skal kunne betales kontant - ikke med kredit, du først skal afdrage efter jul. Føles beløbet for lille i forhold til listen af modtagere, er det listen, der skal justeres, ikke loftet.

Trin 2: Skriv alle modtagere og traditioner ned

En måling fra YouGov viste, at danskere, der holder jul, i gennemsnit regnede med at give omkring syv gaver. Mange glemmer dog de små gaver, der ikke føles som rigtige julegaver. Dansk Erhverv tæller gaver til pakkeleg, adventsgaver og kalendergaver med i gaveforbruget, og det bør du også gøre, for de små beløb løber hurtigt op over en hel december. Skriv derfor både personerne og traditionerne op, også pakkelegen, gaven til julefrokosten og kalendergaverne.

Trin 3: Fordel beløbet pr. person og pr. gave

Nordeas forbrugerøkonom anbefaler at lægge budgettet pr. modtager og pr. gave. Det gør beslutningen enkel i butikken: Du ved, at gaven til svigerfar må koste 200 kr., og behøver ikke overveje, om 350 kr. også er i orden. Tabellen herunder er et regneeksempel på et gavebudget på 4.000 kr. til en familie, ikke et udtryk for, hvad danskere typisk bruger.

Sådan fordeles 4.000 kr.

• Partner og børn

  45 % - 1.800 kr.

  800 kr. + 2 x 500 kr.

• Forældre og svigerforældre

  20 % - 800 kr.

  4 gaver à 200 kr.

• Søskende, nevøer og niecer

  15 % - 600 kr.

  4 gaver à 150 kr.

• Små gaver og buffer

  20 % - 800 kr.

  Pakkeleg 200 kr., kalendergaver 360 kr., buffer 240 kr.

Modtager eller tradition	Antal	Beløb pr. gave	I alt
Partner	1	800 kr.	800 kr.
Egne børn	2	500 kr.	1.000 kr.
Forældre og svigerforældre	4	200 kr.	800 kr.
Søskende, nevøer og niecer	4	150 kr.	600 kr.
Pakkeleg og julefrokost	2	100 kr.	200 kr.
Kalendergaver	24	15 kr.	360 kr.
Buffer til fragt, indpakning og glemte gaver	-	-	240 kr.
Samlet gavebudget			4.000 kr.

Læg mærke til, at kalendergaverne i eksemplet koster næsten lige så meget som gaverne til fire voksne, selv om hver enkelt kun koster 15 kr. Det er præcis den slags poster, der forsvinder, hvis man ikke skriver dem ned.

Trin 4: Sæt en buffer af

Bufferen dækker de udgifter, der ikke er gaver, men som følger med: fragt fra netbutikker, gavepapir og bånd, og den gave til en kollega eller nabo, du ikke havde tænkt på. Bruger du ikke bufferen, er den en gevinst i januar. Bruger du den, har du undgået at tage pengene fra en anden post.

Gør budgettet mindre uden at gøre gaverne fattigere

Hvis listen er længere end loftet, er der flere måder at få regnestykket til at gå op på end at købe billigere gaver til alle. De mest effektive handler om at ændre aftalerne frem for at prutte om prisen.

Fællesgaver er allerede udbredt. I Nordeas måling regner omkring seks ud af ti med at gå sammen med andre om mindst én gave. Det samler budgetterne om én gave, modtageren virkelig ønsker sig, i stedet for flere små. Samme måling viser, at omkring hver fjerde planlægger at købe brugte gaver, og blandt de 18-29-årige er det over fire ud af ti.

Den største besparelse kommer dog ofte fra en samtale. Aftal et fælles beløbsloft i familien, eller begræns antallet af modtagere, for eksempel ved at de voksne trækker lod om, hvem der giver til hvem, mens børnene stadig får gaver fra alle. Overvej også, om alle traditioner er nødvendige. Nordea peger på adventsgaver som et eksempel på en tradition, der kan blive dyr, og et par kalendergaver færre er lettere at undvære end en vigtig julegave.

Følg forbruget, mens du handler

Et budget virker kun, hvis du kan se, hvor langt du er nået. Det er sværere, end det lyder, for danskerne betaler i stigende grad med mobilen, og mobilbetalinger har overhalet Dankort i kortbetalingerne. Når et køb er ét tryk med MobilePay eller Apple Pay, mærker man ikke beløbene på samme måde som ved at tælle kontanter op.

Den enkleste løsning er en note på telefonen med tabellen fra trin 3, hvor du skriver den faktiske pris ind, så snart en gave er købt. Nogle overfører hele gavebudgettet til en separat konto eller et separat kort i starten af sæsonen og handler kun derfra, så saldoen selv viser, hvad der er tilbage.

Skriv også ned, hvad gaverne koster, når du begynder at kigge, før du køber. Så har du dit eget prisoverblik, når udsalgene starter, og kan selv vurdere, om et tilbud er ægte. Med vores rabatberegner kan du hurtigt regne ud, hvad en rabat i procent betyder i kroner, og om gaven så passer ind i budgettet.

Time købene, så pengene rækker længere

Hvornår du køber, betyder næsten lige så meget som hvad du køber. Nordeas forbrugerøkonom anbefaler at købe i god tid, sammenligne priser og være opmærksom på, at holdbare varer har det med at blive dyrere, jo tættere man kommer på den 24. december. Ifølge Dansk Erhverv køber en stor del af danskerne alligevel gaver i de første ti dage af december, og omkring hver femte regner med at købe midt i december.

Periode	Det kan du gøre	Pas på
Efteråret	Læg budgettet, skriv modtagere op og noter priser på de gaver, du overvejer	At købe impulsgaver, før budgettet er lagt
Black Week og Black Friday	Køb de gaver, du har fulgt prisen på	Førpriser, der ikke holder, og køb uden for listen
Starten af december	Køb resten og tjek leveringstiden	Fragt, der æder rabatten, og pakker, der ikke når frem
Juleudsalget efter jul	Byt gaver og køb til fødselsdage tidligt på året	At bytte op til et dyrere køb

Udsalgene i november er et godt tidspunkt at købe de største gaver, men kun hvis prisen faktisk er lav. En annonceret førpris skal være den laveste pris i de 30 dage før nedsættelsen, og Black Friday, Black Week og udsalg tæller som prisnedsættelser. Det betyder, at en vare sat ned fra 1.000 kr. til 700 kr. i november ikke må vises med “før 1.000 kr.” i december. Selv når 30-dagesreglen er overholdt, kan det være vildledende at hæve en pris midlertidigt for at vise en større rabat, og Forbrugerombudsmanden kan kræve dokumentation. Læs mere i vores guide om at spotte falske rabatter.

Handler du på nettet, så tjek om netbutikken har e-mærket, og hvad leveringstiden er, før du betaler. En gave, der kommer for sent, ender ofte med at blive erstattet af en ekstra gave købt i sidste øjeblik, og så er budgettet sprængt alligevel. Tjek også altid for en rabatkode, inden du gennemfører et køb, du alligevel havde planlagt.

Undgå at starte januar i minus

Den største fælde i gavesæsonen er ikke de dyre gaver, men muligheden for at udskyde regningen. Køb nu, betal senere er blevet almindeligt i netbutikkerne, og ifølge en undersøgelse fra Tænk og Trygfonden havde omkring tre ud af ti danskere brugt udskudt eller delt betaling. Omkring seks ud af ti så det som en betalingsmetode, mens kun omkring tre ud af ti genkendte det som et lån.

I realiteten er det et lån. Forbrugerombudsmanden har vurderet, at det kan være vildledende at markedsføre det som en betalingsmetode, og reglerne for den slags kredit bliver strammet. Mere end halvdelen af dem, der havde fået betalingsproblemer, fortrød købet, og kommer man bagud med betalingen, kan det ende med inkasso og en registrering i RKI. Et gavebudget, der kun holder, fordi en del af regningen først kommer i januar eller februar, er derfor ikke et budget, der holder.

Lav en enkel regel for dig selv: Gaver betales med penge, du har nu. Hvis du alligevel overvejer at dele betalingen op, så regn de samlede omkostninger igennem med vores køb nu, betal senere-beregner, og læs vores guide til køb nu, betal senere, hvor du også kan se, hvor du tjekker de gældende regler.

Byt og returnér uden at budgettet skrider

Gaver, der ikke passer, er en del af enhver jul. Ifølge Dansk Erhverv bytter omkring hver femte dansker mindst én julegave, og næsten halvdelen af de byttede gaver er tøj. Det er værd at tænke på, når du køber: En bytteseddel eller gavekvittering gør det lettere for modtageren og sparer dig for at købe en ny gave.

Reglerne er forskellige, alt efter hvor gaven er købt. I en fysisk butik i Danmark er der ingen lovpligtig ret til at bytte eller returnere. Bytteret og returret er butikkens egen frivillige politik, og vilkårene står på kvitteringen eller byttesedlen, men tilbyder butikken det, skal den overholde den frist, den har lovet. Returret betyder pengene tilbage, mens bytteret kun giver en anden vare. Køber du på nettet hos en dansk virksomhed, har du 14 dages fortrydelsesret, som normalt regnes fra den dag, du modtager varen. Mange butikker forlænger fristen omkring jul, men det er butikkens politik og ikke loven. Læs mere i vores guide til fortrydelsesret ved onlinekøb.

Pas også på dit eget budget, når det er dig, der bytter. Dansk Erhverv har fundet, at omkring en tredjedel af dem, der bytter, bruger hele byttebeløbet eller mere i butikken. Et byttekøb, der lægger flere hundrede kroner oveni, er en ny udgift, og den hører med i regnestykket.

Samme metode til fødselsdage, konfirmationer og bryllupper

Fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og indflytninger kommer hver for sig og føles derfor ikke som en stor udgift. Brug de samme fire trin: Sæt et samlet årsbeløb til gaver, skriv de kendte mærkedage op, fordel beløbet pr. person, og hold en buffer til invitationer, du ikke kender endnu. Konfirmationer og bryllupper er gode kandidater til fællesgaver, fordi gaverne her ofte er større, og fordi flere gæster kan samle deres beløb om ét ønske.

Opsummering

Et gavebudget handler om rækkefølgen. Bestem først det samlede beløb, du kan betale kontant, skriv alle modtagere og traditioner op, og fordel pengene pr. person, inden du begynder at handle. Følg forbruget løbende, især når du betaler med mobilen, og køb de største gaver, når du har fulgt prisen og ved, at rabatten er ægte. Hold gaverne fri af lån, så januar starter uden regninger fra julen, og find inspiration til selve gaverne i vores guide til gaveideer på budget.